Det hele startede i et baglokale i det inderste af Aalborg i
1986. Som tiden gik, voksede firmaet og flyttede til Troldholm i Nørresundby.
Som udviklingen gik, flyttede vi over gaden til Stenholm 9.
I 2012 blev der endnu en gang behov for at flytte i noget
større, så da Stenholm 11 blev sat til salg, købte vi bygningen, og det er her,
vi trives i dag. Vi er altid gået meget op i, at kunden skal have en rigtig god
oplevelse ved hvert job, for som vi siger: ”Vi har kun et skud i bøssen til
at få et arrangement til at køre optimalt”.
Man laver jo ikke en festival, koncert, fest eller andre
arrangementer om dagen efter, fordi lyden eller lyset ikke fungerede første
gang. Vi går efter kvalitet – både i udstyr og med medarbejdere. Vi har
medarbejdere, der har været hos os i 25 år, så de ved, hvad de har med at gøre.
Vi håndplukker de bedste og går meget op i, at vores lærlinge
får en god ballast at gå videre med.
Vi er stolte af vores job og glæder os til hvert et
arrangement – stort som lille.